+45 43 54 30 40 info@carspecial.dk

FIAT Professional er tilbage på sydkysten

okt 29, 2019

Car Special A/S, som er totalleverandør af biler til private og erhverv med nuværende mærker KIA og SUBARU, får pr. 1. august endnu et bilmærke under tag.

Med afsæt i principperne om at levere kompromisløs kvalitet, troværdighed og en god og sikker handel, forankrer Car Special nu sin position som et moderne bilhus ved at udvide forretningen med salg af personbiler fra FIAT og varevogne fra FIAT Professional.

Michael Skou, grundlægger af Car Special, er stolt over at kunne præsentere FIAT og FIAT Professional for kunderne på Sydkysten og i Storkøbenhavn umiddelbart efter sommerferien:

”Jeg er jo en ægte bilnørd og i mine 36 år i bilbranchen, deraf 32 som selvstændig, har jeg altid været meget fascineret af FIAT. Interessen blev allerede vækket i mine helt unge år, da jeg ofte kom hos Poul–Erik Jensen, som havde Greve Bys Auto (GBA Biler) for at købe stumper til alle de gamle FIAT biler, som jeg gik og skruede på. Derfor er glæden ved at få FIAT ind i min forretning da også ekstra stor, da det er Italiensk, og jeg har jo altid været passioneret for italienske biler, og derfor synes jeg, at tilføjelsen af den ikoniske bilproducent tilfører noget lækkert og et boost til forretningen. Som autoriseret forhandler får vi nu mulighed for at tilbyde vores kunder alt fra den ikoniske FIAT 500 til ordentlige varebiler til professionelle kunder. Derfor er samarbejdet en vigtig milepæl og helt oplagt i forhold til, hvordan vi gerne vil udvikle vores forretning. Det bliver et super spændende projekt”, tilføjer Michael Skou.

Hos den danske FIAT Importør, FCA Denmark, er man ligeledes glade for at kunne indgå i samarbejdet med Car Special:

”Vi er stolte af at FIAT og FIAT Professionel fremadrettet vil blive repræsenteret hos Car Special A/S, som er en troværdig og erfaren bilforhandler med et kompetent personale, der formår at levere førsteklasses service til førsteklasses biler. Vi ser Sydkysten og Storkøbenhavn som et vigtigt område for os, hvorfor vi også er glade for at kunne udvide vores geografiske tilstedeværelse og tilbud inden for salg til private og professionelle kunder på Sydkysten igen,” siger Simon Rivier, adm. Direktør for Denmark.